10 studerende fra Aalborg Universitet besøgte mandag NORDJYSKE Medier for hver at modtage 10.000 kroner fra Aalborg Stiftstidendes Fond.
De studerende skal bruge pengene i forbindelse med studier i udlandet. Legaterne blev overrakt af fon-dens bestyrelsesformand Jørgen Kjær Jakobsen, der ønskede de studerende en rigtig god rejse.
Fonden har uddelt i alt 744 legater til studerende siden 1967. Årets legatmodtagere er udvalgt blandt 151 ansøgninger.
NORDJYSKE Mediers administrerende direktør, Morten Vinther Jensen, roste da også de studerende for deres gåpåmod, evner og flotte ansøgninger.
AAU’s prorektor, Inger Askehave, takkede fonden for at støtte de unge studerende, som hun håber kommer hjem med inspiration til universitetet.
Isabella K. Sørensen og Kristina Kjær Hedegaard skal begge læse matematik og økonomi på Royal Melbourne Institute og Technology i Melbourne.
Andreas Kvist Fredberg og Rikke Helena Winberg skal studere på University of Melbourne.
Anne Mette Kjettrup Christensen læser til landinspektør og skal studere i Hobart på Tasmanien.
Mathilde Fischer Gadensgaard og Bo Winther Hansen skal læse sundhedsteknologi på Harvard i Boston, USA.
Mads Vendelbo Johansen skal til San Diego, USA.
Rasmus Bugge Skammelsen og Joachim Valdemar Yde skal læse i Auckland, New Zealand.
Fotos: Henrik Louis Simonsen.